37-årig motorcyklist dræbt i færdselsulykke ved Randers

DEL

Østjyllands Politi blev i dag kl. 11.07 kaldt ud til en færdselsulykke på Landevejen i Havndal ved Randers. Her var en 37-årig mand på motorcykel og en bil ført af en 38-årig kvinde involveret i en alvorlig ulykke i krydset ved Galgenvangsvej.

Den 37-årige motorcyklist var svært tilskadekommen og afgik ved døden på ulykkesstedet. Redningspersonale forsøgte at genoplive ham uden resultat. De pårørende er underrettet. Den 38-årige kvinde blev kørt på skadestuen og er uskadt.

Bilinspektøren skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken, hvorfor Østjyllands Politi ikke kan oplyse yderligere om sagen.

DEL