Forside Sport Fodbold Fitness giver et vigtigt løft af sundheden hos kvinder behandlet for...

Fodbold Fitness giver et vigtigt løft af sundheden hos kvinder behandlet for brystkræft

(Foto: Syddansk Universitet )

Fodbold Fitness styrker knogler, muskler og balance hos kvinder behandlet for brystkræft. Dermed mindskes risikoen for flere kendte senfølger efter den medicinske behandling, kvinderne gennemgår.

Syddansk Universitet (SDU), Rigshospitalet og Københavns Universitet har sammen undersøgt virkningen af Fodbold Fitness efter behandling for brystkræft på en række sundhedsparametre og selvoplevet helbred. Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelse.

Projektet hedder ”Fodbold Fitness ABC” (After Breast Cancer) og resultaterne er nu offentliggjort i tre videnskabelige artikler.

– Hovedkonklusionen er, at Fodbold Fitness er en intens og god træningsform for kvinder behandlet for brystkræft med gavnlige effekter på balance, muskelstyrke og knogletæthed, siger forskningsleder og professor Peter Krustrup fra SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, der har studeret sundhedseffekterne af fodbold og andre idrætsgrene i mere end 15 år.

To ugentlige træninger i et år

Forskerne fra Syddansk Universitet og Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) på Rigshospitalet har i samarbejde med læger og sygeplejersker på Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet og forskere på Københavns Universitet undersøgt, om Fodbold Fitness tilbudt 2 gange om ugen i 12 måneder kunne fremme en række sundhedsparametre hos kvinder behandlet for brystkræft.

68 kvinder på 23 til 74 år, med en gennemsnitsalder på 48 år, indgik i undersøgelsen og blev ved 2:1-lodtrækning inddelt i en træningsgruppe med 46 deltagere og en kontrolgruppe med 22 deltagere. Forsøget kørte over 12 måneder, hvor træningsgruppen blev tilbudt Fodbold Fitness træning 2 gange om ugen med opvarmning, fitness- og fodboldøvelser samt småspil 5 mod 5 og 7 mod 7 til 2 mål.

Ved undersøgelsens start og efter 6 og 12 måneder blev sundhedsparametre som kondition, knogle- og muskelstyrke, balance, fedtprocent, blodtryk og kolesteroltal målt, og deltagerne udfyldte spørgeskemaer om egen oplevelse af livskvalitet og overskud i hverdagen. Desuden blev det undersøgt, om deltagelse i Fodbold Fitness øger risikoen for at udvikle kronisk hævelse (’lymfødem’) i den side, hvor deltagerne var behandlet for brystkræft.

Fodbold Fitness forbedrer balance og muskelstyrke og modvirker svækkelse af knoglerne

I en artikel, der netop er publiceret i det sportsmedicinske tidsskrift Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports, viser forskerne, at 12 måneders fodboldtræning, udført gennemsnitligt 0,8 gange 1 time om ugen, gav kvinderne bedre balance og større muskelstyrke i benene og samtidig øgede knogletætheden i lænderygsøjlen. De deltagere, der deltog i mindst én ugentlig træning, opnåede tillige forbedring af knoglestyrken i lårbensknoglen.

– Det er opmuntrende, at selv en beskeden træningsmængde kan give disse forbedringer, da vi ved behandlingen for brystkræft risikerer at accelerere det naturlige aldersbetingede tab af knoglemasse og dermed øge risikoen for osteoporose, siger adjunkt og ph.d. på Københavns Professionshøjskole Jacob Uth, der har været projektleder i studiet.

– At balance og muskelstyrke samtidig forbedres, er et stort plus, da det på sigt kan reducere risikoen for fald og knoglebrud, fortæller han.

Hverdagen blev lettere – men forbedring af konditionen kræver mere træning

I en anden nyligt udgivet artikel i det amerikanske kardiologiske tidsskrift Progress in Cardiovascular Diseases påviser forskerne, at intensiteten ved Fodbold Fitness træningen er høj svarende til en puls på over 80% af makspulsen i 70% af tiden, når deltagerne spiller til 2 mål. Men dette forbedrede ikke deltagernes kondition sammenlignet med de projektdeltagere, der var i kontrolgruppen, i løbet af de 12 måneder interventionen varede.

Omvendt viste studiet, at deltagerne efter seks måneders Fodbold Fitness træning rapporterede, at helbredsrelaterede problemer i mindre grad var en begrænsning for at deltage i og gennemføre hverdagsaktiviteter.

– Mens bare én ugentlig træning i gennemsnit var nok til at give positive effekter på muskler og knogler, og også til at give en reduktion i de selvoplevede problemer med hverdagsaktiviteter, var det ikke nok til give en signifikant fremgang i konditionen for fodboldgruppen, siger Peter Krustrup.

– Vores tidligere studier viser en flot fremgang i kondital på gennemsnitligt 11% ved 3 til 6 måneders fodboldtræning med 2 til 3 ugentlige træninger, men fremmødet i dette studie var altså lavere. Dog kunne vi konstatere, at intensiteten ved fodboldtræningen var lige så høj som for patientgrupper med forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og prostatakræft, og også at der var en pæn fremgang i konditionen hos den halvdel af deltagerne, der ved studiets start havde et lavt kondital.

Risikoen for lymfødem stiger ikke ved deltagelse i Fodbold Fitness

Omtrent 1 ud af 3 kvinder behandlet for brystkræft, oplever, at armen i den side, hvor brystet er fjernet, bliver kronisk hævet. Dette kaldes lymfødem.

Tidligere har fagfolk tilrådet deres patienter at være tilbageholdende med at anstrenge sig fysisk, da man mistænkte, at dette øgede risikoen for at udvikle lymfødem. En del studier har nu vist, at traditionel progressiv styrke- og konditionstræning ikke øger risikoen for lymfødem. Men der findes kun begrænset viden, når det handler om deltagelse i holdsport, hvor fysisk kontakt med medspillere er en forventet del af aktiviteten.

Derfor målte forskerne i Fodbold Fitness ABC om kvinderne, der deltog i Fodbold Fitness, oftere udviklede lymfødem, eller fik forværring af et eksisterende lymfødem end de kvinder, der var i kontrolgruppen.

Resultater fra studiet viser, at der ikke var forskel mellem grupperne, og dermed ikke grund til at tro, at Fodbold Fitness øger risikoen for lymfødem. Dette resultat er for nylig publiceret i det nordiske cancertidsskrift Acta Oncologica.

Fodbold Fitness ABC har potentiale til at blive landsdækkende

Samlet set viser studiet, at Fodbold Fitness er en intens træningsform for kvinder behandlet for brystkræft, og Fodbold Fitness ser ud til at kunne modvirke kendte senfølger til behandling af brystkræft som tab af knoglemasse og mangel på fysisk overskud i hverdagen.

Disse gevinster opnås uden, at risikoen for udvikling af lymfødem stiger.

Peter Krustrup og Jacob Uth ser et potentiale i, at træningsformen udbredes som et landsdækkende tilbud i regi af lokale fodboldklubber under Dansk Boldspil-Union (DBU), gerne i samarbejde med hospitaler og lokale sundhedscentre, på samme måde som FC Prostata er blevet det.

Samtidig understreger de begge, at dette er det første studie på området, og der resterer et behov for større studier for at resultaterne kan overføres til kvinder behandlet for brystkræft generelt, herunder kvinder, der er ældre end de, der indgik i dette studie.

Om studiet

  • 68 kvinder på 23-74 år medvirkede i studiet – gennemsnitsalderen var 48 år.
  • 2/3 af deltagerne blev ved lodtrækning udtrukket til Fodbold Fitness træning, der blev tilbudt 2 gange ugentligt i 12 måneder. 1/3 blev udtrukket til en kontrolgruppe, der ikke deltog i træningen. Deltagere i kontrolgruppen blev tilbudt deltagelse i Fodbold Fitness træningen efter projektperioden.
  • Sammenlignet med kontrolgruppen forbedrede Fodbold Fitness-gruppen deres balance, muskelstyrke i benene og knogletæthed i lænderygsøjlen. Samtidig oplevede de en reduktion i fysiske hindringer for deltagelse i hverdagslivet.
  • Sammenlignet med kontrolgruppen forbedrede Fodbold Fitness-gruppen balancen med 27,5%, muskelstyrken med 8,4% og knogletætheden med 2,5%.
  • Brystkræft er den mest hyppige kræftform for danske kvinder med omkring 4700 tilfælde om året. Der er i dag omkring 66000 kvinder i Danmark, der lever med en brystkræftdiagnose.

Samarbejdspartnere

  • Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
  • Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF), Rigshospitalet
  • Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet
  • Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet
  • Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
  • Biomedicinsk Institut, Center for Sund aldring, Københavns Universitet

Funding

Preben og Anna Simonsen Fonden og Lundbeckfonden har bidraget med finansiering af projektet.

Tidligere artikelNy undersøgelse: Børn på Julemærkehjem er ekstra udsatte
Næste artikelSweco: Lad os redefinere byrummet – og prioritere mennesker først