Mand efterlyst i forbindelse med voldtægt anholdt

DEL
(Foto:politi.dk

Fyns Politi har onsdag den 29. november 2017 anholdt en 35-årig mand i lokalområdet i Glamsbjerg. Manden er identisk med den mand, politiet efterlyste tirsdag i forbindelse med en voldtægt i Glamsbjerg den 7. oktober.

Den 35-årige mand, der ikke taler dansk, er sigtet for voldtægt begået mod en 33-årig kvinde bag restaurant ‘Hjørnet’ på Teglværksvej. Da den sigtede skal afhøres med tolk, har han endnu ikke taget stilling til sigtelsen mod ham.

– Fyns Politi vil gerne takke både borgere og medier for deres hjælp i forbindelse med efterlysningen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

DEL