Stor kriminalitetskontrol ved den sønderjyske motorvej torsdag eftermiddag og aften

DEL
Både motorcykler og helikopter sørgede for, at ingen undgik kontrollen (Foto: Politi.dk)

Ved den sønderjyske motorvej på rasteplads Oksekær Vest nord for Padborg har Udlændingekontrolafdelingen (UKA) hos Syd- og Sønderjyllands Politi torsdag eftermiddag og aften afviklet en kriminalitetskontrol. Det er en type kontroller, som afvikles uvarslede og med forskellige mellemrum.

Her bliver et større antal køretøjer vinket ind og kontrolleret i samarbejde med blandt andet TOLD. Formålet med kontrollen er, at sikre lovgivningen på flere områder overholdes og herunder også afdække eventuelle omrejsende kriminelle, overtrædelser af færdselsloven og anden lovgivning.

Der er motorcykelbetjente, der sørger for at standse de bilister, der ser ud til ikke at have lyst til at snakke med politiet, mens også en helikopter torsdag overvågede, at der ikke var mistænkelige køretøjer, der længere væk forsøgte at slippe udenom kontrollen.

Ca. 175 køretøjer blev kontrolleret.

Kontrollen affødte en række sager:

1 våbenlov sag totenschlæger, udenlandsk mand. Betalte straksbøde 3000 kr.

1 dansk mand sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

1 polsk mand i engelsk bil testet positiv for cannabis. Han betalte depositum på 7500 kr.

1 dansk mand sigtet for spirituskørsel.

1 dansk mand sigtet for lov om euforiserende stoffer samt kørsel i narkopåvirket tilstand.

1 rumænsk mand sigtet for at forsøge at udføre et større pengebeløb. Betalte bøde på 6500 kr.

DEL