Sydøstjyllands Politi efterlyser den 12-årige pige Mine Marie Gosmer fra Skanderborg

DEL
Politifoto

Sydøstjyllands Politi efterlyser den 12-årige pige Mine Marie Gosmer fra Skanderborg.

Hun beskrives som ca. 160 cm høj, almindelig af bygning, brunt let krøllet langt hår og blå øjne. Hun var iført mørkeblå vinterjakke med pelskant og sorte vinterstøvler med pelskant og medbragte en sort rygsæk med blå lynlås da hun tirsdag den 6. marts 2018 kl. ca. 11:30 hun forsvandt til fods fra bopælen i det nordøstlige Skanderborg.

Mine Marie Gosmer er indadvendt af natur og opsøger ikke nødvendigvis fremmede for at få hjælp.

”Vi eftersøger lige nu den forsvundne pige med hjælp fra hunde, og vi opfordrer borgere, der eventuelt har set hende i timerne efter kl. ca. 11:30 til at kontakte politiet på 114”, udtaler vagtchef Jesper Brian Jensen ved Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi opfordrer desuden borgerne til at være opmærksomme og holde øje med skure og udhuse.

Hvis man i øvrigt har oplysninger i sagen, eller hvis man har set Mine Marie Gosmer, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på 114.

PIGEN ER FUNDET I GOD BEHOLD

Kl. 18:49 er den efterlyste Mine Marie Gosmer fundet i udkanten af det østlige Skanderborg af forbipasserende. I det samme kommer også en af politiets hundeførere til stedet. Pigen har det efter omstændighederne godt, men en ambulance er tilkaldt da hun er en smule underafkølet. Forældrene er underrettet og på vej til skadestuen for at blive genforenet.

DEL